Anmeldelser
Karen Dansen: Lirum Larum - Lys på rødderne.
En historie om folkemusik, folk og musik.
Af: Thorbjørn Sjøgren
Roskilde Festivalen er forlængst beskrevet. Tekster, fotos, historie og historier. Facts, såvel som anekdoter. Men Roskilde er andet og mere end det massive opbud af publikum og orkestre nogle få dage i juli. Roskilde har også i en menneskealder været rammen om et aktivt og kreativt folkemusikmiljø, fyldt med spillende, syngende, dansende og på anden vis aktive ildsjæle, og en gruppe af disse har nu under det fælles pseudonym ’Karen Dansen’ (hvorfor egentlig ikke ’Karen I. Dansen’ ?) samlet et stort antal brikker, der tilsammen giver en livlig og farverig skildring af, hvad der siden slutningen af 60’erne på det folkemusikalske område har rørt sig i den gamle kongeby.
Det var dengang, rockmusikken hed ’pigtråd’, ’pop’ var lidt af et skældsord, og en ’single’ ikke var et menneske uden partner, men en lille vinylplade med ét nummer på hver side. Og lokale ’folkesangere’ (for det hed det også) blandede sig ofte i løjerne og fik hurtigt deres egen identitet, om end påvirkningen fra engelske og amerikanske forbilleder ikke var til at komme udenom. Med baggrund i triosamarbejdet ’Han, Hun og Ham’ opstod så gruppen Lirum Larum, som hurtigt blev en slags krumtap i miljøet: Musikklub, folkedansehold, stævner, spillemandslaug, aftenskoleundervisning og meget mere, konstant ledsaget af bøvlet med at finde egnede lokaler og af manglen på offentlig praktisk (læs: økonomisk) opbakning, sådan som langt de fleste andre i lignende situationer har oplevet det.
Ved læsningen tænker man igen og igen: utroligt, at de har orket det, for gruppen af aktive var ikke voldsomt stor. Ordet ’ildsjæle’ strejfer mine tanker adskillige gange.
Ingen tvivl om, at alt dette forskelligartede arbejde har givet et sammenhold og en sammenkitning, som også – sådan som jeg ser det – også udmønter sig i bogens fysiske fremtræden, for nok er den så nogenlunde kronologisk, men også ganske mosaikagtig (og det kan næppe være anderledes) i sin fremstilling af årenes glæder og bekymringer. Men det fine er, at den opleves som støt fremadskridende og ret homogen i sin kombination af realia, anekdoter og billeder i smuk sammenhæng. Dertil er den ualmindelig smukt tilrettelagt og layoutet i det tospaltede tværformat. Det er simpelthen en fornøjelse både at bladre rundt og at læse mere systematisk. Og den vedlagte cd og dvd med masser af gode, sjove og kuriøse optagelser (hvoraf en del aldrig tidligere offentliggjorte) føjer så en ekstra lyd- og billeddimension til.
Man må håbe, at bogen ikke kun bliver købt og læst af dem, der gennem årene har været direkte involveret i Roskildes frodige folkemusikmiljø, men også af mange andre, for det er jo dybest set også historien om en bys folkelige og kulturelle liv og hvor sprudlende, det kan udfolde sig.
Et flot stykke arbejde, simpelthen. (toppen af siden)
-----
Lirum Larum og alt det andet
Af Claus Kjærsgaard ”Fjordbyerne”, Roskilde
René fra Lejre. Soveposen. Han, hun og ham. Club Paramount. Chaiselong Klub. Lirum Larum Gruppen. Tøselaug. Havnedans. Ian Campbell. Helle Valentin. Roskilde Spillemandsmarch. Bente Kure. Per Fjord. Poul Bjerager.
Det er blot nogle få af de navne og begreber, der optræder i bogen ”Lirum Larum – Lys på rødderne”, der i denne uge udgives på Roskilde Museums Forlag.
For en udenforstående giver bogen et ret godt billede af det virvar af aktivitet, der er foregået i al mulig sammenhæng.
Det hele samles flot op til sidst i bogen, hvor man får navne og årstal og ”nørdede lister”. Her får man for alvor et indtryk af hvor vidtfavnende og livskraftigt folkemusikkens rodnet er.
Som en bog er ”Lirum Larum” glimrende fordi den fanger en væsentlig del af Roskildes nyere musikhistorie.
Det rigtigt geniale er dog, at man udnytter multimediet.
Med bogen følger nemlig både en CD og en DVD. Med lyd og musik fra nye og gamle medier. Lige fra kassettebåndet til DVD-optageren.
Navnet Karen Dansen udspringer fra visen ”Karen fra dansen nu hjemad du må gå”. I den vise finder man omkvædet Lirum Larum, der har fået så stor betydning for folk-miljøet i Roskilde.
(toppen af siden)
-----
Lirum Larum – Lys på rødderne - En historie om folkemusik, folk og musik
Af Hans Ivar Christoffersen, e-Lirekassen*, Maj 2009
* Elektronisk nyhedsbrev for medlemmerne af ”Lirum Larumforeningerne”:
Folk Roskilde, Roskilde Folkedanserlaug og Roskilde Spillemandslaug.
Som medlem af Lirum Larum Spillemandslaug har der igennem årene været mange spørgsmål, der har trængt sig på.
Jeg har altid lært, at man skal stikke fingeren i jorden og hyle blandt de ulve, man befinder sig, og i den forbindelse er det altid rart at vide, hvad vi hyler om.
Man hører en del, som andre taler om:
- hvad betyder nu dette eller hint?
- hvem er eller var den og den?
- hvordan gør man?
- hvordan kommer man med?
- hvordan er det hele startet?
- hvordan hænger det hele sammen osv.
For tre-fire år siden hørte jeg tale om en historiebog, som nogle med godt kendskab til Lirum Larum ville skrive. Med mellemrum har der været tale om, at nu kom den snart. Vi er mange, der har ventet spændt på udgivelsen, dagen oprandt, nu er den endelig dukket op.
Et pragtfuldt værk, som enhver kan se, ikke ville kunne samles materiale til og produceres på en studs. Når man begynder at bladre i den, opdager man i særdeleshed, at den var ventetiden værd.
En meget gedigen bog, i et ca. A4 format, som ”ligger ned”, en bog som er behagelig at sidde med og som vækker ens nysgerrighed, straks man får den i hånden.
Bogen tegner en tidslinje fra omkring 1966 og frem til i dag. Den omtaler de første lokale grupper fra Roskilde, hvordan de startede op, om nye grupper der igennem årene er kommet til, samt en lang række udenlandske grupper og enkeltpersoner. Man bliver i ord og billeder ført rundt til de mange lokaliteter, hvor musik, dans og underholdning har udspillet sig igennem de mange år, der er gået, det være sig i Roskilde-området, på ølejre, i sommerlejre eller ture til Sverige og Norge.
Der er beskrivelser af opstart på Folkedanserlauget, Spillemandslauget, Folkemusikforeningen, Musikaftenskolen, Lirekassen plus en del andre, sluttende med Fiddling Forest på tidslinjen.
Der er omtale af miljøet omkring vikingeskibene, om bådelaug og havnedansen på sommer-onsdage.
Bogen behandler en masse tanker og ideer, nogle ført til resultat, andre druknet eller ikke gennemførlige, f. eks. et godt og blivende sted til Lirum Larums mange aktiviteter, Kulturhus, har sin egen historie.
Har man lyst til at se aktørlisterne på Spillemandsstævnets 33 afholdte stævner, så slå blot op på side 171 til 174, hvor de står i kronologisk rækkefølge. Eller har det interesse hvilke grupper, der har spillet til onsdagsdansen igennem årene, ja, så står de opført i alfabetisk rækkefølge 178-179. Blot eksempler på mange lignende opslagsmuligheder.
På sidste side er der indsat en CD med 16 numre indspillet af musikere, som igennem årene har spillet i Lirum Larum-regi. Endvidere en DVD med glimt af forskellige aktiviteter fra Lirum Larums historie.
Kære Karen Dansen, alias
Birgitte Rasmussen, Birthe Eble Jacobsen, Lene Buch, Lisbeth Due Andersen og
Steen Dahl Pedersen
Tillykke med udgivelsen: en tidsbeskrivelse, en egnshistorie, et opslagsværk i Matadorlignende opsætning og fortælling. Meget anbefalelsesværdig til alle i miljøet; men også til ”ikke indfødte”.
Meget har jeg personligt fået svar på. Tak!
(toppen af siden)
-----
Karen Dansen: Lirum Larum – Lys på Rødderne
En historie om folkemusik, folk og musik
Af Michael Sommer
Samtidshistorie er oppe i tiden – og hvem er vel også bedre til at huske alting end dem, der var med hele vejen?
Bogen her er historien om folkemusikmiljøet i Roskilde, der i særlig grad var kraftcentret i 70’ernes og 80’ernes folkemusikrevival i Danmark. Nu kunne man måske så tro, at historien kun handler om denne periode. Men historien fortælles faktisk fra før den begynder, så at sige, nemlig med det, som de senere nøglepersoner i miljøet foretog sig så tidligt som midt i 60’erne. Skulle man være lidt spids, kunne man også sige, at historien fortælles til efter den sluttede: Storhedstiden for den nyere folkemusikrevival var ovre i slutningen af 90’erne. Men pointen er, at folkemusikmiljøet i Roskilde altid har haft kraft til at holde sammen på sig selv – helt frem til i dag og også endnu og fremover.
Historien handler især om Lirum Larum, Rejseorkestret, Spillemandslauget og Folkedanserlauget – og om de gamle fra Jylland og de unge fra København og Sverige. For nu at sige det så enkelt som muligt.
Bogen indeholder foruden historien også enkelte artikler af mere polemisk indhold samt en del afsnit med registre over miljøets foreninger og disse personer og kunstnere – fra de helt små til de store gentagne begivenheder som Roskilde Spillemandsstævne.
Man kunne godt kalde det navlepilleri, sådan en bog – og det er den også. Det er miljøet, der fortæller om sig selv. Når det alligevel er interessant, så er det fordi miljøet har haft indflydelse på alle de andre folkemusikmiljøer i Danmark, og fordi vel nok alle deltagere i de andre miljøer på et eller andet tidspunkt har lagt vejen omkring Roskilde. På den måde er det hele – også det mest indadvendte – interessant for enhver, der kender lidt til folkemusik, folkemusikmiljøet og dets personer.
Bogen er meget tidssvarende udstyret med en cd, som indeholder forskellig musik fra miljøet gennem tiden, og en dvd med spændende klip.
(toppen af siden)
-----
Kultur som modkultur.
- en anmeldelse af bogen ”Lirum Larum – lys på rødderne”.
Af Nils Thorlund
1970´erne kom til at stå som et årti hvor den danske folkemusik fik fornyet liv og bevågenhed, ikke alene i en snæver kreds, men også på et bredt og kommercielt plan. Man kunne sige at 70´erne var for folkemusikken hvad 60´erne var for rocken. Årsagerne til dette og selve udkrystalliseringen er en lang god snak værd, og bogen om hele fænomenet burde for længst være skrevet. Når det nu ikke er sket, kommer vi et stykke af vejen med den foreliggende bog, skrevet af nogle af folkene fra Lirum Larum i Roskilde, et af pionermiljøerne i perioden.
Bogen er en grundig beskrivelse hvad der opstod og blomstrede lokalt i Roskilde dengang og hvordan det siden udviklede sig, og når den alligevel har en bredere berettigelse, skyldes det at Lirum Larum-historien på mange måder står som eksponent for hele 70´er-fænomenets indre. Det var jo netop ikke sønner og døtre af traditionsbærerne, men mennesker med en baggrund i 1960´ernes frodige rytmiske musik og til en vis grad samme årtis modkulturer der eksponerede ”bevægelsen”. På denne måde blev folkemusikken i 70´erne på én gang både kultur og modkultur. Man kunne også sige modkultur med udgangspunkt i en glemt men sundere kultur ”fra før verden gik af lave”. De mennesker der satte hele hurlumhejet i gang i Roskilde, var i hvert fald bevidste om den menneskelige og dermed samfundsmæssige relevans af deres projekt – og det var ikke de pæne og tilfredse samfundsborgere med spænder på skoene torsdag aften i folkedanserforeningen.
Ud af historien om Lirum Larum kan man som sagt et pænt stykke af vejen læse historien om den danske folkemusiks genkomst og fornyelse i det mindeværdige årti. De indre mekanismer i Roskildehistorien dækker ganske meget af det samlede fænomen, selvom der faktisk var væsentlige kulturelt og politisk betingede forskelle på Vendsyssel, Hogager, Fanø, Fyn og København – for nu at nævne bare nogle af de lokaliteter der markerede sig i perioden.
Forfatterne er ikke ureflekterede og ukritiske i deres tilbageskuende blik på begivenhederne, og de har også ladet kompetente mennesker udenfor deres egne cirkler komme til orde. Når de samtidig har været grundige og detaljerede i deres redegørelse, har de fået en ganske interessant og vedkommende bog ud af anstrengelserne. Alle der – som anmelderen her – har været en større eller mindre del af hele halløjet dengang, bør absolut læse denne bog. Der er såvel oplevelse som måske indsigt og erkendelse at hente - mens vi venter på den uskrevne bog om den samlede historie.
(toppen af siden)
-----
Ny bog giver en fænomenal beskrivelse af miljøet omkring Lirum Larum i Roskilde med udgangspunkt i tressernes folk-revival.
Af Søren Jensen Lund
"Man kunne dårligt vrikke med røven, spille i tredje position eller flytte en melodis toneart før man fik et forholdsvist indskrænket miljø på nakken"
Sådan beskriver violinisten Harald Haugaard den kamp, som mange af de unge folkemusikere kæmpede i starten af halvfemserne, hvor en ny bølge af folkemusik strømmede ind over landet.
På denne måde drages der i bogen "Lirum Larum - Lys på Rødderne" en smuk parallel til den kamp, som de unge folkemusik-entusiaster kæmpede i slutningen af tresserne.
Bogen, som udkommer i morgen, er en fremragende dokumentation af en periode i dansk musik, som havde afgørende indflydelse på udviklingen af den danske traditionsmusik. Med Roskilde som udgangspunkt føres læseren på en historisk rejse i de sidste 40 års folkemusik. Vi får spændende beretninger om hvordan trioen Han, Hun og Ham startede som teenagere på Club Paramount i Roskilde, blev store - især lokalt - og på et tidspunkt gav en ung musiker lov til at spille et par sange i pausen. Han hed Knud Christensen og blev senere kendt som Sebastian. Vi kommer et smut omkring Jo Banks folk-club, Purple Door, hvor den danske folk-revival for alvor tager fart. Vi hører om hvordan Han, Hun og Ham opgiver det engelske materiale og begynder at dykke ned i den danske folkemusik-tradition under navnet Lirum Larum.
Herfra tager det fart. "Lirum Larum - Lys på Rødderne" fortæller på de næste 100 sider ikke bare om udviklingen i den danske folkemusik, men, hvad der måske er mere interessant for et bredere publikum, også om et enestående foreningsliv, hvor ildsjæle starter Roskilde Spillemandsstævne, musikskole, oplysningsforbund, spillemandslaug og en lang række foreninger som den dag i dag har stor betydning for den danske folkemusik.
Bogen er uddybende og spændende læsning. Indimellem bliver det indforstået og kommer til at minde meget om et festskrift. For eksempel er der en artikel om hvordan den norske spillemand Sven Nyhus lavede en march til Roskilde Spillemandsstævne. Det bliver for nørdet og for intetsigende, i hvert fald for mig. Det samme gælder de indforståede ritualer og lege, der op igennem tiden opstod i miljøet.
Det er helt fint at skrive om disse ting, men bogens force ligger helt klart i beskrivelsen af de kampe som folkene i og omkring Lirum Larum kæmpede. Den helt store kamp var med kommunen og handlede om lokaler. Det fylder meget i bogen, men har også fyldt meget i miljøet i Roskilde. Interessant er det dog, at man på et tidspunkt indrømmer, at kommunens manglende evne til at tage en beslutning også kan forklares ud fra at de forskellige musikmiljøer i Roskilde havde svært ved at finde sammen. Her kommer vi måske ind til kernen? Et blomstrende miljø som i vid udstrækning var sig selv nok.
Bogen berører også perifært konflikten mellem de danske folkemusikorganisationer. Det er måske lidt ensidigt, men omvendt forstår man den frustration der var, når man fik at vide at den svenske musik ikke var fin nok (eller måske i virkeligheden for fin), eller at den måde man dansede på var forkert. I bogen får man et indtryk af den debat, der rasede i starten af firserne, hvor Folkemusiksammenslutningen blev dannet som modspil til de to andre organisationer Danske Folkedanseres Spillemandskreds og Folkemusikhusringen.
Lirum Larum stod for den helt frie og fordomsfrie folkemusik, men druknede måske også en anelse i sin egen selvfedhed? Man kan få det indtryk, at hele udviklingen af den danske folkemusik skete i Roskilde, hvilket jo under ingen omstændigheder er tilfældet. Men nu er det jo også en bog, der handler om Lirum Larum og Roskilde, og allerede i forordet bliver der gjort opmærksom på, at redaktionen har afgrænset sig meget og fortalt historien fra der hvor de står.
I det hele taget er det en fantastisk bog, som berører mange ting og måske også kan være med til at skabe debat. Og lad os endelig få en debat - ikke en debat som handler om personfnidder, men en debat der handler om, hvordan vi fortsat udvikler den danske traditionelle musik og hvordan man i disse finanskrisetider kan stable et massivt foreningsliv på benene.
Bogen udkommer den 18. marts, 2009.
Karen Dansen: "Lirum Larum - Lys på Rødderne"
Roskilde Museums Forlag (2009)
(toppen af siden)
-----
LIRUM LARUM – LYS PÅ RØDDERNE
En historie om folkemusik, folk og musik. (Bog med vedlagt cd og dvd).
Skrevet af Karen Dansen og udgivet af Roskilde Museums Forlag 2009.
Af Poul Lendal – Folkemusiker og Underviser på Det fynske Musikkonservatorium.
Folkemusikken er en fundamental og meget væsentlig del af vores nationale kulturarv, og af mange forskellige grunde har den sine særlige kraftcentre forskellige steder i landet. Et af disse kraftcentre har fra slutningen af 60-erne været Roskilde og nærmeste omegn. Man kan glæde sig over, at der kan skrives i nutid om dette fænomen, idet Roskilde og nærmeste omegn stadig her i 2009 må regnes for et særdeles kraftfuldt område, hvad angår netop folkemusikken.
Det er ikke småting, der er bedrevet på egnen. Man har oprettet orkestre, danseforeninger, spillemandslaug, aftenskole, klubber, arbejdet sammen med Vikingeskibsmuseet, oprettet balladegrupper med kontakt til færøerske balladesangere, afholdt folkemusikfestivaler m.v.
Bogen forfatternavn er synonym for 4 kvindelige og 1 mandlig forfatter, som alle har et indgående kendskab til og har arbejdet aktivt i hele egnens folkemusikhistorie, og bogen er udgivet af Roskilde Museum. 195 siders ord og billeder plus en cd og en dvd med væsentlig billed- og lyddokumentation af snart 50 års seriøsitet omkring dansk folkemusik.
Aktuelt er to orkestre de klare ansigter ud fra Roskilde: ’Rejseorkesteret’, som er veteraner og hvis medlemmer er nøglepersoner i hele den historie, bogen handler om. ’Selsølåter’, som er et helt friskt skud på stammen, men hvis medlemmer er en skøn blanding af veteraner og nye navne.
Som altid, når kulturarbejde rykker, så har det hele en kerne af mennesker, som dels ved, hvad de vil, kan blive enige om hvordan de gør, og som har kræfter til at blive ved, også når det i perioder gør ’ondt’. Roskilde har og har haft sådan en kerne, og også dén kendsgerning er dybt imponerende.
Bogen er en enestående dokumentation af Roskilde-folkenes afgørende betydning for bevarelse og videreudvikling af folkemusikken, og bogen fungerer med to effekter: Den dokumenterer, hvad der ér sket, og den inspirerer til, hvad der kan ske...i Roskilde og alle mulige andre steder i Danmark.
Assens i august 2009.
(toppen af siden)
-----
OG DANSEN GÅR
Af Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende
Musikbog. På det musikalske plan er Roskilde vel primært kendt for rock & mudder, men domkirkebyen kan også noget med en anden genre, nemlig folkemusikken. Drivkraften bag de mangeårige og bemærkelsesværdige aktiviteter er paraplyorganisationen Lirum Larum. Navnet er hentet fra en gammel dansk folkesang om ”Karen fra dansen”, og samme sang har skabt et forfatterpseudonym, der dækker over fem af organisationens aktive entusiaster. Deres nye bog ”Lirum Larum – Lys på rødderne” giver i ord og billeder en minutiøs gennemgang af de kreative tiltag og kommer godt omkring perioder, personer, lokaliteter, miljøer, kunstnere, publikum, kultur og politik. Det prisværdige stykke arbejde, der også omfatter en CD og en DVD, er alt i alt en fornem dokumentation, som dog ikke er fri for passager, hvor man som udenforstående også føler sig som sådan. Og så kan man godt savne et navneregister.
Berlingske Tidende, 14. august 2009 (giver 4 stjerner af 6 mulige)
(toppen af siden)
-----
BOKANMÄLAN
Lirum Larum – Lys på rødderna
Af Åke Persson, RUNTENOM*, Nr. 3 – 2009
*Skånes Spelmansförbunds medlemstidning – Tidskrift för folkmusik och dans i Skåne
Vi som under en rad år besökt spelmansstämman och andre arrangemang i Roskilde har mötts av väloljade och välbesökta arrangemang som dock på senare år börjat andas en viss matthet. Vi vill ju gärna ta för givet att allt ända ska fortsätta ”som det alltid varit”, men tidarna förandras …
Hur det egentlige började och har utvecklas genom åren, får man inblick i genom denne krönika över föreningen Lirum Larums historia som ger en del svar på dagens förhållanden.
Alltsammans började med tre ungdomar som 14 och 15 år gamla bildar en trio 1966 och sjunger amerikanska folksånger under namnet Han Hun & Ham. Deras namn är Sven-Erik Pedersen, Grethe Aagaard och ”ham” Poul Bjerager Christiansen.
I början af 1970 får bandet in en fjärde medlem som spelar fiol, vilket inspirerar Poul och Sven-Erik att ocksa börja spela fiol. 1970 og -71 åker Poul och Sven-Erik till Skottland och Irland på musikutbildning och kommer där i kontakt med äkta traditionsmusik og de inser att det måste finnas sådan även i Danmark. Väl hemma igen börjar de gräva i den danska folkminnessamlingen för att kunna sjunga på sitt eget språk. De kommer nu också i kontakt med den danska spelmansmusiken och man skapar då en ny grupp med ytterligare ett par medlemmar som spelar bas, klarinett mm. Denna grupp tar nu namnet Lirum Larum och uppträder första gangen i 1971 i Roskilde.
Gruppen blir snabbt känd i hela Danmark då de representerar något helt nytt, de får en bred publik och får framträda i radio och TV. 1973 spelar de in en LP med namnet Lirum Larum och får flere spelningar utomlands. Kontakter med engelska och svenska spelmän blir också en viktig inspirationskälla.
Strax startar de också en folkmusikklubb med samma namn, som trots svårigheterna att hitta lokaler i vara i, snabbt växer. Första kvällen blir nästan 100 personer medlemmar för att bara några år senera vara över 1000, huvuvsakligen ungdomar. Det bildas nya grupper inom Lirum Larum såsom folkdanslag och spelmanslag och man har en uttelad idé om att alla får vara med.
På den vägen blir det, och en rad nya intressegrupper uppstår kring allt möjligt: grupper för läger och festivaler, en stämmogrupp, ett snapselag, ett kyrkbåtslag etc. I denna miljö uppstår t.ex. den musikfest som redan efter några år ska komma utveckla sig till Roskilde stora rockfestival.
Musikbandet Lirum Larum som nu växt till ohanterlighet upplöses och medlemmarna bildar nya band, bl.a. välkända Rejseorkestret. Föreningen lever doch vidare med alla sina lag och arbetsgrupper.
Under åren är bl.a. lokalfrågan ett ständigt bekymmer och önskan om ett kulturhus blir till konkreta planer ved flera tillfällan men får ej gehör hos de lokala politikerna, tills de efter 25 års ansträngningar till slut går i graven. De en gång så entusiastiska unga har till slut nött utt sin energi i denna fråga. Många har nu också börjat passera medelålden och återväxten av unga som vill drive de olika virksomheterna vidare och ta ansvar för dem är inte så stor.
Ordet Lirum Larum kommer från omkvädet i en visa som hetar ”Karen fra Dansen” – därav även författartiteln Karen Dansen, i själva verket är det en redaktion på fem personer som samlet in, redigerat allt material.
Vid genomgången av sånt här material måste man göra olika sammanställningar och kronologier för att få överblick och bokens sista fjärdedel (av ca. 200 sidor) utgör sådana. Utöver kronologier är där klargörande beskrivningar av t.ex. vilka grupper och spelmän som spelat på olika arrangemang under åren, de olika grupperna och banden inom miljön, vad man har komponerat mm, ja t.o.m. vilka låter som varit på repertoaren under åren. Ett rent nöje för en kalenderbitare – ingen lämnas åt slumpen – eller för en som t.ex. vill veta vilka år man varit på stämman där.
Slutligen medföljer en CD och en DVD med urval av låtar och film/videoupptagningar från Lirum Larums digra historia.
Det är en gedigen historieskrivning och fascinerande läsning om den dynamiska kraft dessa ungdomar släppte loss och hur den sedan utvecklades till den folkmusikmiljö vi känner idag.
En liten lustig teckning ur boken (den är full av sådana) av Lirum Larums egen tecknare Erik Nielsen, ”Erik tegner”. Erik har varit med nästan från början och genom åren genom sina teckningar skildrat alla faser av föreningens utveckling.
Denne teckning är en kommentar till vart det 1980 nyinstiftade kulturstödet skulle gå – till de fria utövarna och amatörerna eller til kulturhuset i Hogager – Danmarks motsvarighet till ESI eller Folkmusikhuset i Rättvik – och deras ambition att skapa ett folkmusikkonservatorim.
-----
Med ljus på de nordiska rötterna
Af Peter Ahlbom, Spelmannen, april 2010
På 70-talet frodades folkmusikrörelsen även i Danmark. Även där nyupptäcktes den tradionella musiken och dansen och lockade folk till kurser, festivaler och förenigar.
En sådan förening var Lirum Larum vars historia nu teckas av flera medlemmar i den digra och innehållsrika boken Lirum Larum – lys på rödderne (Roskilde Museum).
Namnet Lirum Larum är hämtat från en känd visa och var inledningsvis namnet på en populär grupp. Ur den gruppen föddes föreningen med samme namn, en förening som i många år stått bakom kurser, konserter, festivaler och mycket mer. Platsen är Roskilde där båda en stor rockfestival och en stor spelmansstämma fortfarende arrangeres varje år.
Boken är en kul betraktelse över utvecklingen från 60-talet och framåt. Med ljuset på rötterna, det uppflammande intresset för spelmansmusiken. Många fina bilder, affischer, annonser, anekdoter liksom en CD och en DVD med unikt material gör detta till en suverän samtidskildring som är lokal och nationell på samma gång.
Många kommentarer från folk som varit med är tänkvärda, och man kan inte låta bli att imponeras över entusiasmen och det brinnande intresset hos Lirum Larum-folket. Starkt jobbat!
(toppen af siden)
|
